tirsdag, december 3, 2024

Vabler – når der kommer væske under huden


De fleste kender til det at få en vabel. Det kan ske på mange forskellige måder, men for de fleste, så er det sikkert sket gennem tryk og gnidninger på huden.

Det kan eksempelvis være ved at man går en tur med fodtøj, der ikke helt passer til fødderne, strømperne “folder”, eller hvis man bruger værktøj med gentagne bevægelser.

Der er der dog også risiko for vabler af mange andre årsager. Dette kan eksempelvis være gennem infektioner, forbrændinger, solskoldning, allergisk reaktion, kontakt med varme væsker eller overflader, frostskader og ved mange andre forhold.

Med hvad er en vabel egentlig?

En vabel er en blære i huden med klar væske. 

Det er mere detaljeret beskrevet, når væske lækker fra et skadet område, og samler sig som væskefyldte hulrum under det ydre hudlag.

Hvis vablen ikke gør ondt, bør man som udgangspunkt ikke gøre noget ved den. Medmindre man skal gå langt på sin vandretur.

Man kan købe vabel plaster på apoteket – vær dog obs på, at en del vabelpastre ikke må bruges af personer med diabetes.

Er der en ubrudt hud over vablen giver det en naturlig beskyttelse mod bakterier, og nedsætter derfor risikoen for infektion. Det er samtidig vigtigt, at området omkring vablen holdes rent.

Der kan eventuelt sættes sportstape eller tilsvarende over vablen for at beskytte den. 

Hvis vablen gør ondt, bør man fjerne væsken inde i blæren. Dette kan ske med en steril nål eller en kanyle, da man her endnu lettere her kan lave et til to huller i vablen, således at væsken kan løbe ud – evt. tryk forsigtig på vablen med papir mod hullerne, så væsken presses ud. Når vablen skal tildækkes, gøres dette med tape, som man lægger i “tagsten” – det vil sige at der skal være overlap på tapen, hvis ikke tapen er bred nok.

Man skal lade huden blive på vablen, da denne stadig giver beskyttelse. Der bør stadig ske en tildækning med sportstape – ved brug af plaster vil der kunne opstå en ny vabel i plasterkanten. De fleste vabler vil hele i løbet af en uge.

Selv om de fleste vabler er noget som man kan klare hjemme, så kan man opleve vabler, der kræver, at man skal søge læge. 

Dette er hvis det sker at der kommer vabel på vabel eller der kommer det man kalder blodvabel, så må du ikke punktere den – da den så har forbindelse til blodbanen.

Det kan også være hvis blæren ikke vil hele, hvis der er tale om større del af kroppen, hvis området omkring bliver rødt eller betændt, hvis blæren opstår som følge af en forbrænding, eller hvis der kommer svær kløe og udslæt.

Det bedste er dog at forebygge, at man får en vabel.

Man skal sørge for, at benytte sko, der passer korrekt til fødderne, anvende handsker ved brug af værktøj, benytte solcreme og beskyttende tøj, mens man ved forbrænding skal skylde med lunkent vand.

Holder man pause på en længere vandretur og gerne vil have sine vandresko af – så bør fødderne have luft i mindst 20 min. og gerne opad, således at man kan binde dem ordentlig igen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler