onsdag, oktober 9, 2024

Mange gæster til museumsarrangement

Hestefolkene arbejde i markerne hele dagen.

BOLDRUP: Efter lang tids coronapause kunne man lørdag den 25. september igen høre den karakteristiske lyd fra fåreklipperens elektriske saks på Boldrup Museum.

Boldrup Museumsforening havde sammen med museets ansatte denne dag indbudt alle til at komme og deltage, når museets får skulle have klippet deres lange uld. Ud over fåreklipningen kunne gæsterne også opleve medlemmer af foreningen Hestefolket, der hele dagen arbejdede på museets marker med deres store arbejdsheste.

En del gæster havde også benyttet sig af tilbuddet om, at man denne dag kunne medbringe sine egne æbler og lave sin egen æblemost på det grej, som museet havde gjort klar.

– Jeg synes, vi har haft en rigtig dejlig dag. Vi var noget spændte på, hvor mange gæster der ville dukke op, da arrangementet ikke har været så godt offentliggjort i lokalaviserne, som det plejer. Men heldigvis var der rigtig mange mennesker, der alligevel fandt frem til stedet. Jeg vil tro, der har været et sted mellem 250 og 300 gæster alt inklusive i løbet af dagen, og hvor har det været skønt igen at mærke, at vores lille perle har sydet af aktivitet og genlydt af stemmerne fra glade børn og voksne, fortæller Boldrup Museumsforenings formand, Bjarne Hansen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024