tirsdag, oktober 15, 2024

Børnene fik vækket julemanden i Stenild

I løbet af formiddagen var der et rigtigt flot fremmøde, og mange fik gjort en lille handel, prøvet lykken i tombolaen. Næsten alle fik da også en gevinst med hjem. De 3300 lodder var udsolgt allerede kl. 12.30.

Kort før frokost blev julemanden vækket af de godt 25 børn, der var mødt op, sammen med deres forældre og bedsteforældre. Julemanden havde en lille gave med, som børnene med glæde tog imod.

Efter frokost læste sognepræst Laila Olesen en fængslende julehistorie for børnene.

Da julemarkedet lukkede havde alle udstillere givet tilsagn om, at de gerne vil komme igen næste år.

Arrangørerne bag julemarkedet er taknemmelige for sponsorer og dem, der var med til at samle de mange gaver ind, og dem, der trådte til, da der skulle bruges flere hænder til at tjekke coronapas, julemanden og sognepræsten, der glædede de fremmødte børn og ikke mindst alle udstillerne, der vender tilbage år efter år.

Uden alle dem, var der ingen julemarked.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024