fredag, december 6, 2024

Blåhøl – en næsten ukendt, men nok den flotteste kilde

Blåhøl er én af Nordeuropas mest vandførende med omkring 150 liter i sekundet.

Et par af de spørgsmål, som jeg ofte får på mine guidede ture, omhandler hvilken kilde i Rold Skov-området som giver mest vand, og hvilken af de mange kilder, som jeg synes er den flotteste?

Store Blåkilde nævnes af mange som områdets flotteste kilde på grund af det klare azurblå vand, mens andre mener, at Ravnkilde med den flotte kildestrøm, man på trædesten kan krydse over, er den flotteste.

Selv om disse to kilder er flotte – ligesom Springkilden, Skillingbro kilden, Lille Blåkilde, Volbjerg Kilden og en lang række andre flotte kilder, så er Blåhøl, den kilde jeg personligt sætter højest.

Blåhøj er nok en af de mindst kendte kilder i Rold Skov-området, hvilket blandt andet skyldes, at den ligger lidt utilgængeligt for almenheden.

Den mindst besværlige måde at komme til kilden er enten via en rigtig flot kanotur på Lindenborg Å eller parkere ved den nedlæggende Rise Skov for at gå gennem skoven og langs åen for at komme til kilden.

Blåhøl – eller Det Blå Hul – er en typisk bassinkilde. Den ligger som et lille vedhæng til Lindenborg Å, og selv om den ikke er så klar azurblå som Store Blåkilde, så har den dog et klart blåligt skær.

Ud over at være flot, så er Blåhøl også meget vandrig. Kilden er én af Nordeuropas mest vandførende med omkring 150 liter i sekundet. Denne fine titel må Blåhøj dele med Lille Blåkilde, da den også strømmer med omkring 150 liter i sekundet. En kilde som Store Blåkilde og Ravnkilde giver omkring 70-80 liter i sekundet.

Besøger man Blåhøl så skal man give sig tid til at nyde omgivelserne ved Lindenborg Å, og tage tiden til en lille gåtur i enten Skinbjerglund Skov eller Rise Skov. Begge steder byder på en meget spændende natur, som man ikke ser så mange andre steder.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler