lørdag, april 27, 2024

Hvad skal du lave i vinterferien?

Vinterferien byder på mange spændende filmoplevelser i Kinorevuen.

Robotbror
I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed deres egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 12-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen – Robbi, som mest af alt ligner en forvokset bamse. Og hun mobbes i skolen af samme grund. Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste humanoid-model på markedet. Ind træder Konrad, den mest livagtige robot, der nogensinde er set. Han ligner faktisk 1:1 et menneskebarn. Efterhånden begynder Alberte at føle en ægte forbindelse til Konrad – men kan man overhovedet være venner med en robot?
Robotbror er et veloplagt, rørende og muntert kig ind i fremtiden – for hele familien. Med et fokus på menneskelighed vs kunstig intelligens set fra børnenes point-of-view er vi ikke til stede i et klassisk dystopisk science fiction-univers, men en nær fremtid, hvor livet er håbefuldt og lyst.

Uncharted
Uncharted er baseret på en af de bedst sælgende og mest anmelderroste videospilsserier nogensinde. Denne filmatisering fortæller historien om den unge Nathan Drake (Tom Holland) og sit første eventyr med sin partner Victor ”Sully” Sullivan (Mark Wahlberg). Makkerparet tager på en farlig jagt efter ”den største skat, der aldrig blev fundet”, mens de samtidigt efterforsker spor, der muligvis leder dem til Nathans forsvundne bror. Medvirkende: Tom Holland, Mark Wahlberg, Sophia Ali, Tati og Antonio Banderas.

Spencer
Prinsesse Diana (Kristen Stewart) er på vej til endnu en juleferie med den royale familie på Sandringham Gods. Hun ved, at ægteskabet med Charles er ved at falde fra hinanden. Han ses ofte med Camilla Parker-Bowles, og Diana er tvunget til at spille den perfekte hustru. Hun er fanget i en umulig rolle og ønsker kun at beskytte sine sønner, Harry og William. Alle kender den stramme royale julerutine med store middage, fasanjagt og ligegyldig snak. Diana kender spillet. Men denne jul vil alting blive anderledes.
Spencer er fortællingen om, hvad der måske skete i de skæbnesvangre dage med en sensationel Kristen Stewart som Diana i de definerende dage af hendes ægteskab. Jonny Greenwood fra Radiohead står bag soundtracket, og filmen er instrueret af Pablo Larraín.

Se annonce.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler