fredag, april 19, 2024

Velfærdstalent på Nørager Friplejehjem

Amalie Schou Jensen, 19 år og afløser på Nørager Friplejehjem, er blandt landets 100 hjælpere, der i år er kåret som årets velfærdstalent i Danmark.

NØRAGER: En af medarbejderne på Nørager Friplejehjem, Amalie Schou Jensen, er netop blevet kåret som velfærdstalent. Det er PenSam og FOA, der nu for 5. år i træk afholder det, man betegner som Velfærdens Talent 100.

Kåringen foregår ved, at man beder lokale institutioner om at nominere yngre mennesker, som har gjort en helt særlig indsats og udvist et stort engagement for at skabe menneskelig værdi og holde Velfærdsdanmark i gang, mens en pandemi for tredje år i træk har lagt pres på hele samfundet. 

De 100 medarbejdere, der er nu er kåret som velfærdstalenter fejres så ved et arrangement på Christiansborg den 16. maj 2022.

Det er forstander Susan Lundgren Hansen, der har indstillet Amalie til denne hæder. Om sin begrundelse for indstillingen fortæller hun:

– Jeg har blandt andet indstillet Amalie for hendes engagement, hendes store hjerte, og ikke mindst hendes mod. Amalie er altid klar til at tage de opgaver, der er brug for i huset, uanset om det er pleje, festvært, eller at gribe mikrofonen i en forsamling – noget som ellers kræver mod af mange af os andre, men som Amalie bare gør uden tøven. 

Amalie har altid nye idéer til, hvordan vores beboere får det bedst muligt, og hun har et skønt væsen og humør, som smitter af på os, der er omkring hende. Amalie er også mødt op for at gøre en frivillig indsats for vore beboere i sin fritid blandt andet da vi tog til dyrskue i Aars. Og så har jeg endda ikke nævnt i indstillingen, hvordan Amalie gik ud til en flok uromagere en mørk vinteraften, hvor vore beboere blev skræmt, og hvormed hun satte sig selv i fare for vore beboeres skyld. 

Alle I, som arbejder her, har fortjent et kæmpe skulderklap for jeres engagement på hver jeres måde. Nu er det så Amalie, som – fuldt fortjent – er udvalgt som en af de 100 velfærdstalenter i Danmark 2022!

Om ideen med  Velfærdens Talent 100 udtaler PenSam’s adm. direktør, Torsten Fels, bl.a.: – Jeg er rigtig stolt af, at vi som pensionsselskab for nogle af velfærdens kernetropper, kan være med til at fejre og anerkende de unges indsats og sætte fokus på deres store faglighed, der betyder så meget for de borgere, som de hver dag gør en forskel for. For tredje år i træk i skyggen af en verdensomspændende pandemi arbejder vores medlemmer i frontlinjen og udviser et utroligt samfundssind, og det gælder også de mange unge talenter. Det er anerkendelsesværdigt, og vi skylder alle at hylde dem. 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler