torsdag, december 5, 2024

Nattergalen – nattens eventyrlige sanger

Vores kendte eventyrforfatter H. C. Andersen gjorde nattergalen kendt gennem sit eventyr ”Nattergalen”. Det omhandler blandt andet, at kejseren var forblændet af den utrolige sang fra nattergalen.

Mange gange er jeg blevet spurgt om nattergalen, og om dens sang virkelig er så fantastisk som H. C. Andersen beskrev, der i midten af 1843.

Kender man de rette steder, så kan man med lidt held komme til at høre nattergalen, men det er nok kun få, der kender dens udseende.

Nattergalen lever et skjult liv i den tætte vegetation, og med sin diskrete fjerdragt i brune farver, kan den være svær at se. Størrelsen er næsten tilsvarende en gråspurv, så det er en lille fugl, som man skal se efter.

I løbet af de første dage i maj kan man høre de første nattergale begynde at synge på ynglelokaliteterne.

Da nattergalen synger om natten og i skumringtimerne, så er det ofte kun den og så nogle få andre fugle man kan høre synge. Det er en fordel, at der kun er få fugle som synger, da det hermed er lettere for hannen at tiltrække hunner.

– Og den sang så selv kejseren fik tåre i øjnene, som H. C. Andersen udtrykker det. Sangen kan dog nok nærmere beskrives som en blanding af fløjtende toner, melodiske tjuk-tjuk-tjuk og snerrende toner.

Vil man gerne høre nattergalens sang, så skal man søge mod fugtige områder med tæt bevoksning – gerne i nærheden af vand. Den synger så flot lige nu ude i Volsted Kær.

Desværre er nattergalen i de seneste år gået meget tilbage, så der er god grund til at tage ud og lytte efter den, og få oplevelsen af sangen.

Blandt de områder, som jeg selv har blandt mine favoritsteder, er ådalen ved Lindenborg Å, hvor steder som Håls Bro og Volsted Kær er området, hvor der er fine muligheder for at høre nattergalen en stille lun forsommeraften.

Man skal dog være hurtigt ude, for man har typisk kun 35-45 nætter, hvor nattergalen synger, og her skal man især være klar på de dage, hvor vejret er stille. Der er således lidt mulighed endnu for at høre nattergalen.

… og skal jeg lige vende tilbage til spørgsmålet, om jeg synes nattergalen er en fantastisk sanger.

Ja, det er altid en speciel oplevelse af høre nattergalen synge i tusmørket. Men min egen favorit fuglesang er dog ikke fra nattergalen – det er derimod solsorten, der hver eneste dag siger god morgen og god nat med sin kønne melodiske sang.

Nattergalen i den flotte aftensang.Rebild Foto – Johnny Laursen

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler