102 år gammel, men stadig flot i skoven.
I over 100 år har Bælum Skovpavillon været et samlingssted for befolkningen omkring Bælum.
Den første skovpavillon blev opført i 1902, men historien om skovpavillonen starter allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet. I 1883 blev der således opført et dansested, som bestod af et trægulv og et gelænder.
I 1902 blev den først pavillon opført. Som den daværende sognevurderingsmand nedskrev: ”Dansetelt opført af Tømmer og Brædder med Bræddegulv og fornødne Lemme og Døre. Teltet opført af nye Materialer med udtagelse af Bræddegulvet, som er ældre, men nu er godt istandsat.”
Bræddegulvet skulle være resterne fra gulve fra det gamle dansested.
Denne bygning, hvor der var hønsenet for vinduerne, blev dog i 1930 erstattet af en egentlig pavillon.
Den nye pavillon blev brugt til mange forskellige arrangementer, og kromanden i Bælum stod i sommerperioden for beværtningen.
Under Anden Verdenskrig blev pavillonen brugt til skolestue og som opholdssted for tyske flygtninge.
Efter krigen fik pavillonen en tiltrængt istandsættelse, men allerede i 1950 brændte pavillonen ned ved en påsat brand.
Igen blev pavillonen opført. Denne gang var bygningen en nedtaget tysk barak fra Aalborg Lufthavn, hvor man så lavede lidt ændringer.
Pavillonen stod kun i skoven i få år, for allerede i 1955 blev den ødelagt ved en påsat brand.
Ildspåsætteren angav som begrundelse, at han håbede, at ved at sætte ild på pavillonen, kunne han få sin bror ud, da det var ham, som havde sat ild i pavillonen i 1950.
Endnu en gang skulle opføres en ny pavillon i Bælum.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at malerarbejdet med den nye pavillon gik til en malermester fra Terndrup. Fra pavillonens bestyrelse blev dog henstillet til malerne, at man deles, således at der også blev arbejde til malermesteren i Bælum.
Den 12. maj 1956 kunne man i Bælum glæde sig over, at man igen nu havde en skovpavillon, hvor man kunne afholde fester og kulturelle arrangementer.
Her efter 102 år og nu som den fjerde udgave, ligger Bælum Skovpavillon fortsat i Sønderskoven på en naturlig idyllisk plads for bygningen.
