tirsdag, oktober 15, 2024

Publikum sagde »OK« til aktivitetsdag i Sortebakkehallerne

Det blev et tilløbsstykke i Sortebakkehallerne, da Nørager Brugsforening og fire foreninger inviterede til OK-Dag

n NØRAGER: Nørager Brugsforening var lørdag i den forløbne weekend i samarbejde med fire lokale foreninger og Sortebakkehallerne vært for den planlagte OK-Dag.  

– Nørager Brugsforening driver en række aktiviteter i Nørager, og nu syntes vi, at tiden var kommet til at møde de forskellige foreninger på en ny måde, siger foreningens formand, Kaj Lundgaard, til Nørager Avis og føjer til: – Og så vil vi på denne måde også sige tak til borgerne, der har støttet os ved brug af OK-tanken og vaskehallen samt Kirkens Korshærs genbrugsbutik, der er lejer af den tidligere brugsbutiks lokaler. Det er jo denne opbakning, der gør det muligt for os at støtte foreningerne. 

OK-Dagen blev et tilløbsstykke uden sammenligning – næsten 600 folk fra by og land kom til hallerne og oplevede den hyggelige stemning der var, og som publikum dagen igennem bidrog til.  Hallerne var fyldt med aktiviteter som hhv. SGF Sortebakken Gymnastik forening, FDF-Nørager, SHK Sortebakken Håndbold klub og RIF/NIF Nørager/Rørbæk IF stod for, og hoppeborge der fik glæden frem ved alle. 

Der spist ca. 100 kg pomfritter og drukket mange liter saftevand og kaffe i hallernes cafeteria, sammen med den gode kage fra Nørager Bageri.  

Energiselskabet »OK« var til stede dagen igennem med en stand, og mange gik glade derfra med deres nye OK kort og en god aftale om telefoni og el. 

– Det blev absolut en mindeværdig dag som vi gerne gentager, lyder det fra Kaj Lundgaard, formand for Nørager Brugsforening, der driver en vaskehal og en tankstation i Nørager, mens den tidligere brugsbygning i midtbyen er udlejet til Kirkens Korshær.  

OK-dagen var endnu et fremragende resultat af den arbejdsindsats, som denne forenings bestyrelse har ydet for Nørager og omegn. Og ikke blot har hver af de forskellige børne- og ungdomsforeninger kunnet modtage en årlig støtte på i omegnen af 10.000 kr., men der er også blevet plads til en indsats for andre, bl.a. støtte til indkøb af en bus til Nørager Friplejehjem.

Omkring 100 kilo pommes frites gled ned i de besøgendes maver, suppleret med saftevand.
Nørager Brugsforening bød på kage, saftevand og kaffe til de omkring 600 besøgende.
Energiselskabet »OK« var til stede i Sortebakkehallerne, og mange fik oprettet aftale om OK kort og en god aftale om telefoni og el.
Her ses fire af brugsforeningens bestyrelse, som er klar til at tage mod dagens mange gæster. Det er fra venstre Brian Harpøth, Lene Hammer Sørensen, Tina Hougaard og Kaj Lundgaard. Foto: Søren Christensen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024