torsdag, december 5, 2024

Foredrag:Foredrag: ”Kaffe og kage mellem krudt og kugler”

Tirsdag den 7. marts kommer tidligere leder af KFUM’s Soldaterhjem, Ruth Brik Christensen, til Sognehuset i Nørager og fortæller om sine oplevelser blandt vore udsendte soldater.

Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth Brik Christensen været med de danske soldater i Irak fra 2006-2007, to steder i Afghanistan 2008-2010 og senest i Libanon i efteråret 2011. I foråret 2010 åbnede hun blandt andet et helt nyt soldaterhjem i et telt i MOB Price, Afghanistan, og det opnåede en enorm popularitet, også blandt engelske og amerikanske soldater.

Ruth holder et inspirerende, medlevende og engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende ”mor” for danske soldater i udlandet. Ruth Brik Christensens foredrag omhandler oplevelser med soldaterne og ”krigen set fra KFUMs Soldaterhjem”.  I et krigsområde har Ruth ikke blot bagt brød, kage og brygget kaffe, hun har også lagt ører til soldaternes oplevelser og hver aften givet små glimt af kristendommens trøst og budskab om kærlighed.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler