lørdag, april 20, 2024

Rebild Kommunes Kultur- og Fritidskontor ta’r også på Tour til Nørager

Af Jacob Søndergaard, lokaljournalist

REBILD: Kultur- og Fritidsafdelingen i Rebild kommune har ambitioner om at komme endnu tættere på borgere, frivillige og foreninger.

– Derfor forsøger Kultur- og Fritidskontoret, som er en del af forvaltningen Center Sundhed, Kultur og Fritid, sig med at flytte kontoret, som normalt ligger i Støvring, ud lokalt, fortæller Mads Rasmussen, Udviklingskonsulent for Idræt og Fritid i Rebild Kommune: Initiativet kalder vi »Kultur- og Fritidskontoret på Tour«. 

Øster Hornum, Nørager og Skørping
Torsdag i den forløbne uge var kontoret i Terndrup medborgerhus. Efterfølgende vil kontoret med ca. 2 måneders mellemrum rykke ud til blandt andet Øster Hornum, Nørager og Skørping.  

Kontoret er bredt repræsenteret med både administrative medarbejdere og konsulenter inden for både kultur, fritid og det sociale frivillige område.  

– Formålet er at komme tættere på borgerne, de frivillige og foreningerne og gøre os synlige ude lokalt.

De lokale borgere og foreninger får sat ansigt på os, og vi får mulighed for at hilse på de mange frivillige og foreninger som findes ude lokalt, påpeger Mads Rasmussen, der torsdag fik nogle gode dialoger med lokale borgere og foreningsrepræsentanter.

I alt 15 frivillige kom forbi kontoret på premieredagen torsdag i Terndrup, hvor der blev drøftet emner som: 
– Hvordan får vi flere frivillige?

– Hvordan udvikler vi vores forening

– Hvilke kommunale puljer kan man søge

Der ud over blev lokale emner drøftet såsom:

– Det frivillige arbejde på ældrecenteret.

Under besøget blev de besøgende trakteret med kaffe og kage

I princippet kræver initiativet ikke de store ressourcer for afdelingen, for når der ikke er borgere at tale med, løser vi de opgaver vi alligevel ville side på kontoret og løse, slutter Mads Rasmussen.

Næste gang, kontoret rykker ud, er den 25. maj, hvor medarbejderne rykker til Øster Hornum, og i efteråret kommer turen så til Nørager og Skørping.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler