mandag, april 29, 2024

Rebildporten – nu igen aktive med vandringsdage

Af: Jacob Søndergaard, lokaljournalist

REBILD: Rebildporten, er Rebild Kommunes officielle ansigt overfor såvel turister i området som lokale interesserede. Herfra tilbyder man med mellemrum sæsonbetonede, alsidige og unikke vandringsture i området omkring Rebild Bakker, men også på andre lokaliteter i Rebild Kommune, bl.a. med udgangspunkt i Skørping eller ved Regan Vest.

Den kommende vandringsdag, hvor hele ni vandringsruter er udbudt, er 17. september, og en del af vandringerne suppleres med nye, når der igen 14. oktober kaldes til vandringsdag.

– Vi tilbyder et varierende og spændende program, hvor man også tilmelder sig den aktuelle vandring, forklarer destinationsudvikler Jan Krage, RebildPorten:

– Og der er noget for enhver smag, når man blot kan lide at komme lidt ud i naturen, understreger Jan Krage, og nævner nogle af de spændende foredrag, som sker parallelt og på vandreturene:

»Hvordan finder du vej i naturen«, »Fossiljagt ved Skillingbro Kalkgrav«, »Bettefandens Skattejagt – for børn«, »De fem kilder og troldeskoven«, »Vandretur omkring Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer«, »Gå halvmaraton med helstegt pattegris« og »Krondyr safari«.

De kommende vandringsdage i september og oktober giver et spændende indblik i naturen omkring Rebild Bakker mv.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler