lørdag, maj 18, 2024

Centralisering af biblioteket: Ældre og børnene bliver taberne

Henrik Christensen, på vegne af Rebild kommunes Ældreråd

REBILD: Borgere, der er afhængige af den kollektive trafik, bliver de store tabere, hvis bogbussen og filialerne nedlægges.

Rebild Kommune har for længst tilpasset tilgængeligheden til vores biblioteker ved at fjerne de små filialer og skære ned på bemandingen, der, hvor der stadig er et bibliotek. Yderligere nedskæringer vil være ensbetydende med, at formidling af viden og kultur, hjælp til information, fællesskab og kreativitet forbeholdes de borgere der har postnummeret 9530.

Nedlæggelse af filialerne i Nørager, Terndrup og Skørping og bogbussen er forslag, der udelukkende er opstået på rådhuset ud fra embedsmændenes blik på budgetterne. Forslag, der i kroner og øre ikke har den store betydning, men forslag, der vil gøre uoprettelig skade for kulturformidlingen i kommunen.

Det er korrekt, at bibliotekerne ikke bruges i samme omfang, som for 15 år siden, men det kan ikke bruges som et argument for at nedlægge dem. 

Vi venter på en revision af bibliotekslovgivningen, så bibliotekerne ikke længere er forpligtiget til at indkøbe forældede materialer som DVD’er og CD’er, men kan koncentrere sig om kulturformidling og borgerbetjening i lokalområderne.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler