søndag, maj 5, 2024

Nørager-gåtur førte til sjov dame i skoven

Søndag den 3. september havde Nørager Borger- og Håndværkerforening arrangeret en tur i naturen ved Nørager.

NØRAGER: Turen gik turen ned gennem skoven ved Nøragergaard, op til Sortebakken, videre ned gennem Torsdals Møllegaard, ud til Hvalpsundvejen, hvor man drejede op gennem skoven.

Inde midt i skoven mødte forsamlingen ”en gammel kone”, der gik og fejede grusvejen, hun beklagede sig over, at man nu kom med beskidte fødder. Derefter forsøgtes en fra-flyvning – men kosten havde karburatorproblemer…

Efter underholdningen gik forsamlingen videre gennem skoven, hvor man endte ved bålhytten ude på Sortebakken. Her trakterede Borgerforeningen med kaffe og kage, samt kolde drikke – som kunne nydes flotte og naturskønne omgivelser. 

– Vi er meget glade for opbakningen til denne tur i naturen, og vi snakker allerede nu om at gentage turen til næste år ved denne tid – og muligvis udbygge den lidt, fortæller bestyrelsen for Nørager Borger- og Håndværkerforening til Nørager Avis. /HF

Det er ikke hver dag, man møder en gammel kone med karburatorproblemer i skoven ved Nørager.
Mere end 30 deltagere tog imod tilbuddet om en gå-tur i den skønne natur i Nørager.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler