onsdag, maj 1, 2024

Kunstudstilling med 2 x Lone

NØRAGER: Nørager Kultur- og Medborgerhus Kig Ind byder alle velkommen til fernisering tirsdag den 31. oktober. Kig Inds kunstudvalg har inviteret, glaskunstner Lone Høy fra Mariager og billedkunstner Lone Vammen fra Støvring til at vise deres fine værker frem ved en udstilling, der kan ses til den 8. januar 2024.

Lone Høy har lavet glas i ca. 11 år. Hun bor lidt uden for Mariager med skoven rundt omkring sit lille blå hus. Lone fortæller, at hun tog på et glaskursus med en veninde og blev straks grebet af glasset og fremstiller nu kreativt glaskunst fra Det lille blå hus i Mariager. 

Hun kreerer sommerfugle til haven m.m. og farverige blomster, små billeder med sjove huse beboet af trolde.

Lone er meget optaget af biodiversiteten i sit glas, så man finder små bier og mariehøns og andre dyr rundt omkring i hendes kunstværker. Inspirationen finder hun i sin have i skoven.

Lone Vammen Larsen bor i Støvring og arbejder til dagligt som lægesekretær.

En stor del af Lones fritid bruges på at male. Hun er selvlært billedkunstner og har malet i ca. 8 år. Hendes store passion er abstrakte og farvestrålende malerier.

Lone elsker friske og stærke farver, hvilket hendes billeder også bærer præg af. Farverne inspirerer, og hun har som regel ikke en plan, når hun begynder på et maleri. Lone ved aldrig, hvor hendes malerier fører hen og det er en af de ting, hun holder allermest af ved at male.

Kig Ind vil være vært ved et glas vin.

Maleri af Lone Vammen Larsen, Støvring.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler