lørdag, maj 4, 2024

Ny arkivleder for Lokalhistorisk Arkiv

NØRAGER: Orla Kastrup Kristensen overtager 1. januar 2024 hvervet som Arkivleder i Lokalhistorisk Arkiv for Nørager og Omegn.

Efter 6 år på posten som arkivleder har Kristen Stagstrup valgt at stoppe som arkivleder til nytår. – Jeg har valgt at stoppe som arkivleder, slet og ret på grund af rettidig omhu, udtaler Kristen.

– Bestyrelsen har været rigtig glad for Kristen som arkivleder, og støtter hans ønske om at stoppe, særligt nu, hvor der er fundet en dygtig afløser i form af Orla,  fortæller André Ellegaard Jensen, formand for bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening. 

Kristen Stagstrup fortsætter dog som foreningens kasserer og vil også være at finde som ”almindelig” frivillig i arkivarbejdet.

Den nye arkivleder, Orla Kastrup Kristensen, bor i St. Binderup, har været medlem af foreningen gennem mange år, og har altid haft en stor interesse for det lokalhistoriske – og har tillige et stort lokalt kendskab idet han haft sin opvækst i området. Igennem det seneste stykke tid har han også været aktiv i arbejdet i arkivet – så han også har opnået et kendskab til selve arbejdet. Desuden har han været aktiv i kommunalbestyrelsen, og er stadig aktiv i Kræftens Bekæmpelse og Menighedsrådet. 

Foreningen vil desuden gerne have flere frivillige til arbejdet i arkivet, da det ikke er opgaver som arkivet mangler. – Vi finder nemt en opgave til en eller flere nye frivillige, slutter formand André Ellegaard Jensen. /HF

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler