mandag, april 29, 2024

Generationsskifte hos Nørager Tømrer og Snedkerforretning 

Johnny Ibsen der siden 1991 har drevet Nørager Tømrer og Snedkerforretning overleverer nu trygt roret til Jim Nielsen. – Med en ordentlig og professionel overlevering har vi siden 2016 startet en proces hvor Jim har købt sig ind i forretningen, og nu er vi begge klar til den endelig overtagelse, siger Johnny Ibsen til Nørager Avis.

 Deres fælles historie rækker langt tilbage: »Jim var min første lærling tilbage i 1994, og vi har altid arbejdet tæt og godt sammen og været meget enige i hvordan en god forretning drives«. En stor del af at drive en forretning som vores kræver, at vi har et fælles blik på faglighed, kundeoplevelse og god ledelse af for-retningen. De 10 ansatte vil derfor også opleve en forretning der bliver drevet videre i samme ånd.   

Overdragelse med stolthed
Tiden er inde nu, hvor begge parter er klar til at Nørager Tømrer og Snedkerforretning nu skal drives vide-re under Jim: – Jeg er stolt over den forretning jeg har skabt og det netop er Jim der skal drive den vide-re, siger Johnny. Det kan være svært at vide hvornår det rigtige tidspunkt er, men vi er begge overbeviste om at vi har brugt tiden rigtigt de sidste 7-8 år hvor processen startede for os. 

Glidende overgang – kunder mærker intet
Vi vil gerne takke kunder og samarbejdspartner for et langvarigt samarbejde, og glædes over at Jim og resten af holdet fortsat kan sikre gode kundeoplevelser og godt håndværk mange år frem. For kunderne betyder ændringen heldigvis ingenting. Nogle af projekterne vil man i en overgang også kunne skimte Johnny i den grønne trøje. 

Hvad skal du så lave nu, Johnny? 
– Jeg har heldigvis en alder der gør det muligt for mig at arbejde lidt endnu. Derfor vil noget at min tid bruges på de udlejningsejendomme som jeg også har. I de sidste mange år er det begrænset hvor me-get jeg selv har været ude og svinge hammeren, da min tid er gået med styre større projekter, daglig drift og ledelse af forretningen – så det ser jeg bestemt også frem til, slutter Johnny Ibsen. 

/ JS

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler