Traditionen tro kåres der hvert år Årets Borger, som er en eller flere borgere fra Nørager, der har gjort en særlig stor indsats for byen, og dette er en måde hvorpå de hædres for deres store arbejde for at gøre vores alle sammens by til noget helt særligt, forklarer Michelle Kirkegaard fra Nørager Byfestens styregruppe.
NØRAGER: Torsdag aften i år er ikke en undtagelse for den flotte tradition med de blå hatte som overrækkes!
Efter familie- og firmafodboldkampene torsdag aften går sidste års Årets Borgere, Torben Hald og Henrik Buus, på scenen og overrækker dette års blå hat til Årets Borger 2024.
Det er en smuk og hyggelig tradition, hvor alle deltagere sammen med de øvrige års Årets Borgere, hædrer de nykårede for det store engagement, de har udvist for vores alles dejlige by og indbyggere.
Ud over æren at blive kåret som Årets Borger, følger der også nogle opgaver med, og den første er, at holde åbningstalen ved Byfestens markedsdag, som løber af stablen lørdag formiddag på Stadion, så tag naboen, vennerne, familien og alle dem du kender under armen og kom til en hyggelig dag på stadion til Nørager Byfest 2024, slutter Michelle Kirkegaard. / JS