torsdag, januar 15, 2026

Rikke Degn åbner Nordic Studio i Nørager

NØRAGER: Rikke Degn, ejer og stifter af Nordic Beauty Supply (NBS), slår nu dørene op til sin tredje salon NORDIC STUDIO – denne gang i Nørager, hvor hun overtager de tidligere lokaler fra Klippegalleriet.

Allerede inden åbningen har hun sikret sig to dygtige 4-årig uddannede frisører, hvilket betyder, at hun både skaber nye arbejdspladser og giver lokalområdet et stærkt løft.

– Jeg tror på, at vi har brug for arbejdspladser, der giver mening. Hos os er frisørerne ikke bare frisører – de er medskabere. De får lov at være en del af udviklingen af vores egne hår- og beautyprodukter, og det giver en helt særlig energi og stolthed i vores arbejde, fortæller Rikke Degn.

Med mere end 20 års erfaring og et stærkt netværk i beautybranchen, både i Danmark og udlandet, har hun nu skabt sit hjerteprojekt: Nordic Beauty Supply og Nordic Studio.

I dag driver hun tre saloner i Haverslev, Arden og nu Nørager – alle bemandet med dygtige, professionelle og lokalt forankrede frisører. 

Fælles for dem er, at de arbejder med NBS’ egne produkter. I Arden er der også tilknyttet en afdeling med kosmetologer der udfører bl.a ansigtsbehandlinger, negle, og bryn”bar” voksbehandlinger m.m.

Et kreativt hus i Nordjylland
Udover salonerne har Rikke også skabt, hvad hun selv kalder et kreativt hus – eller “NBS-familien”. Her arbejder både frisører, grafiske designere og marketingfolk side om side med ét mål for øje: at skabe udvikling, arbejdspladser og unikke beautyprodukter med rod i Nordjylland. Det betyder, at kunderne ikke kun får en klipning eller en farve, men bliver en del af en større historie om innovation, lokal stolthed og iværksætteri.

En positiv historie – når vi har allermest brug for det
Med åbningen i Nørager viser Rikke, at det kan lade sig gøre at skabe noget – også uden for de store byer. Hun har allerede planer om videreudvikling af både produkterne og salonkonceptet, og ambitionerne er næste salon…

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler