lørdag, februar 7, 2026

Stort fremmøde til nyt halloween i Nørager

Styregruppen bag Projekt Sundhedslandsbyen havde fredag inviteret hele byen til et stemningsfyldt halloween-optog gennem Nørager – et nyt initiativ, der skulle samle byens borgere på tværs af generationer.

NØRAGER: Styregruppen var spændt på fremmødet og havde håbet, at omkring 40 ville deltage. Glæden var derfor stor, da omkring 250 børn og voksne dukkede op for at være med i det (u)hyggelige optog.

Optoget startede ved Friplejehjemmet, hvor Sortebakkeskolens kor “Stjernekoret” førte an gennem byen med halloween-sange, som skabte den helt rigtige stemning. Koret optrådte både ved Friplejehjemmet, hos Spar Købmanden, og videre til Nørager Trælast, hvor alle børn fik en lille overraskelse.

Herefter fortsatte optoget til anlægget ved omsorgshjemmet, hvor omsorgshjemmets venner havde pyntet området (uhyggeligt flot op. Her oplevede deltagerne et festligt indslag med “Det Flyvende Kuffertcirkus”, som gøglede, jonglerede med ild og balancerede på line – til stor begejstring for både børn og voksne. Cirkusartisten fulgte endda optoget gennem byen på sin karakteristiske snabelcykel.

Styregruppen Gert, Helle og Birgit bag Sundhedslandsbyen er overvældede over den store opbakning:

– Det var en fornøjelse at se så mange børn, forældre og bedsteforældre deltage. Vi håber, halloween-optoget bliver en fast tradition, der styrker sammenholdet i Nørager.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler