Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind inviterer til fejring af det nye år med en festlig fernisering på en ny kunstudstilling tirsdag den 6. januar 2026.
Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind byder indenfor til en festlig start på det nye år med fernisering af en ny kunstudstilling tirsdag den 6. januar 2026. Arrangementet kombinerer kunstoplevelser med socialt samvær og en hyggelig nytårstaffel, hvor kunst og fællesskab går hånd i hånd.
Udstillingen præsenterer værker af kunstnergruppen ”Børsterne” – et netværk af omkring 30 kvindelige kunstnere bosat i Rebild kommune. Siden etableringen i 2021 har gruppen arbejdet på at fremme kunst i alle afskygninger gennem udstillinger, portrætkonkurrencer, kurser og kreative møder, hvor medlemmer inspirerer hinanden, maler sammen eller oplever kunst i fællesskab.
På ferniseringsdagen vil følgende kunstnere være til stede: Birgit Melgaard, Birgit Christensen, Lisette Hededal Hansen, Anne-Mette Pape, Birgit Rønnau, Anette Bruun Hansen, Ruth Uhrenholt og Lisbeth Zidore Madsen. Det giver besøgende en enestående mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne og høre deres historier og inspiration.
Udstillingen kan opleves i Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind frem til den 2. marts 2026. /HF











