tirsdag, april 14, 2026

Stemningsfuldt påskemarked på Nørager Friplejehjem

Foråret bydes velkommen, når Nørager Friplejehjems Venner og Nørager Friplejehjem inviterer til påskemarked med oplevelser for hele familien lørdag den 21. marts. 

Der bliver hygge, fællesskab og kreativ stemning, når lokale kræfter, kreative ildsjæle og friplejehjemmets egne medarbejdere fylder dagen med aktiviteter og oplevelser.

Der bliver masser at gå på opdagelse i, når dørene åbnes til markedet. Her bliver mulighed for at købe et bredt udvalg af produkter – blandt andet tøj, kort, olier, kager, filt- og træting, papirklip, malerier, blomster, epoxyprodukter, krydderier, Aloe Vera samt quilling/papirfiligran og produkter fra fysioterapien.

Storkereden – friplejehjemmets festsal – bliver der serveret en lækker, let frokostmenu fra køkkenet, og der bliver også mulighed for at købe hjemmelavede marmelader. Der bliver desuden afholdt tombola med mange flotte, sponsorerede gevinster.

For børnene bliver der også gode oplevelser. Børn og børnebørn op til 12 år kan deltage i en hyggelig påske-skattejagt, som bliver arrangeret af Anne-Dorte Rosenberg Hansen, konstitueret leder på friplejehjemmet.

Der bliver også mulighed for at høre mere om frivilligt arbejde på friplejehjemmet. Repræsentanter fra både støtteforening og frivillige bliver til stede og fortæller om mulighederne for at engagere sig – for eksempel busture ud i det blå med hjemmets egen bus, banko, gå- og cykelture med beboerne samt ledsagelse til arrangementer.

Kom og vær med til en hyggelig dag fyldt med forårsstemning og oplevelser for hele familien.

/HF

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler