fredag, juli 17, 2026

Endnu en vellykket byfest i Nørager

En uge med sjov, hygge, god mad og masser af aktiviteter er overstået, og arrangørgruppen bag Nørager Byfest kan endnu en gang glæde sig over en succes.

Af John Jensen, lokaljournalist

NØRAGER: Endnu en succesfuld byfestuge i Nørager er forbi, og de frivillige bag den store fest kan roligt klappe hinanden – og alle deltagerne – på skuldrene som tak for indsatsen ved en super byfest.

Fra mandag til og med lørdag blev der spillet fodbold, håndbold, leget, snakket, lyttet og festet i en grad, der sagtens kunne overskygge det danske sommervejrs lunefuldheder. 

Regnen var en stædig modstander, men byfestdeltagerne holdt humøret højt og vandt ”kampen”.

Festugen blev indledt med fodbold på stadion mandag og tirsdag med pølser på grillen og god kampstemning. 

Kø til banko
Onsdag var der banko med cirka 250 deltagere. Spillet om præmierne begyndte klokken 19, men allerede to timer før var der kø ved indgangen af folk, som skulle sikre sig den helt rigtige plads i kampen om de gode præmier, der var sponsoreret af lokale virksomheder.

Eva Pedersen blev udnævnt til Årets Borger 2026.

Årets Borger
Torsdag blev ugen for alvor skudt i gang, da De Blå Hatte serverede mad fra grillen med tilbehør fra Nørager Kro. Inden da var der gadefodbold, som blev indledt med festligt optog gennem byen og seniorfrokost.

En af byens markante ildsjæle, Eva Pedersen, blev ved aftenfesten kåret som Årets Borger.

400 bøffer
Fredag skulle oprydningsholdet i gang, så der kunne blive klar til aftenens store fællesspisning til teltet med Bambi. Ikke færre end 195 voksne og 60 børn var mødt op til den gode grillmad.

Fredag eftermiddag blev der hygget med fyraftensøl i teltet, og om aftenen var der fest med ungdomsdisko.

Våd markedsdag 
Der var brug for kassevis af rundstykker og små i kilovis, da Nørager Borger- og Håndværkerforening bød på morgenbrød lørdag morgen. 

Markedsdagen på stadion led lidt under det voldsomme regnvejr, men mange dukkede alligevel op og var med til at skabe en varm og hyggelig stemning på pladsen, hvor der også var mulighed for at sparke lidt dæk på Aalestrup Classic Car og MC’s biler.

Årets fuglekonge blev Kasper Olesen.

Årets Fuglekonge
En af byfestens traditionelle højepunkter er kåringen af årets fuglekone. Konkurrencen blev indldt med afhentning af sidste års fuglekonge, Niklas. Så kunne fugleskydningen begynde, og titlen som Fuglekonge 2026 blev vundet af Kasper Olesen.

Byfesten sluttede af lørdag aften med stor fest og højt humør. Allerede under spisningen var stemningen så høj, at der blev danset på stolene. En sprudlende begyndelse på aftenens borgerbal med musik af Party Partiet. 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler