fredag, april 19, 2024

Venstre i Himmerland skal finde ny folketingskandidat

Venstre_logo_RGBVenstres kredsbestyrelse i Himmerland har sammen med kredsens folketingskandidat Per Bisgaard evalueret valgkampen og resultatet folketingsvalget i juni måned og samtidig rettet opmærksomheden mod næste valg.

Der er enighed om at kredsen opnåede et godt valg og afviklede en god valgkamp, hvor Venstres valgoplæg sammen med Per Bisgaards mærkesager blev spredt ud i alle kroge afHimmerland. Valgresultatet viste da også at Venstre blev det største parti i Himmerlandskredsen, som den eneste kreds i Nordjylland. Desværre ikke stemmer nok til et folketingsmandat.

På det seneste har møde Per Bisgaard meddelt kredsbestyrelsen at han ikke ønsker at opstille til det kommende folketingsvalg.

Denne beslutning har kredsbestyrelsen tager til efterretning og som begyndelsen på arbejdet med at finde en ny kandidat er kommuneforeningernes bestyrelser for Venstre i Rebild og Venstre for Vesthimmerland indkaldt til møde i starten af november. På dette møde skal proceduren for opstillingen aftales og forslag til kandidatemner skal gerne foreslås af deltagerne denne aften. Kredsbestyrelsen skal herefter i arbejdstøjet med at tage kontakt til de foreslåede emner med henblik på at få disse til at stille op på et kommende opstillingsmøde i begyndelsen af 2016.

 

Per Bisgaard afløste ved valget i 2007 Christian Mejdal i folketinget og var medlem af dette frem til 2011, hvor Per ikke opnåede valg. Herefter har Venstre i Himmerland ikke været repræsenteret i foletinget.

Kredsbestyrelsen retter en stor tak til Per Bisgaard for hans utrættelige arbejde for Venstre.

Formand for Venstre i Himmerland, Holger Jessen, udtaler at det bliver et spændende arbejde der forestår og håber at flere kvalificerede kandidater ønsker at opstille i den store Venstre kreds og pointerer at det er medlemmerne der har den endelige indflydelse på hvem den nye kandidat bliver.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler