torsdag, april 25, 2024

Nu kommer vintermørket: Har du styr på lys og reflekser?

vintertidNordjyllands Politis forebyggelsesafdeling v/politikommisær Claus Serup var i TV-studiet i går og gennemgik reglerne for refleks og lygter, og hvorfor det både er nemt, men også afgørende vigtigt at sikre sig.

 

 

Se eller gense klippet her på TV2Nord
http://www.tv2nord.dk/arkiv/2015/10/12?video_id=56590&autoplay=1

Her nedenfor har vi gengivet nogle af de vigtigste ting i generelle vendinger.

Cykler – generelle krav:

Reflekser:

  • 1 hvid fremad
  • 1 rød bagud
  • gule reflekser bagud i pedalerne
  • gul refleks i for- og baghjul til siden eller hvid refleksstribe i dækket

Lys:

  • Hvidt lys fremad – synligt på 300 meters afstand, og synligt fra siden
  • Rødt lys bagud – synligt på 300 meters afstand, og synligt fra siden
  • hvis blinkende cykellys, så mere end 120 blink i minuttet
  • Ingen dinglende knaplys  – skal lyse lige fremad og lige bagud.

Anbefalinger:

  • Personlige reflekser (mærket med EN13356)
  • Hænges f.eks. i en snor fra jakkens nederste kant (begge sider), så den er i knæhøjde
  • Anvend altid cykelhjelm – vær dit barns rollemodel

Info:

  • Bilers nærlys skal oplyse kørebanen 30 meter foran bilen
  • Bilers fjernlys skal oplyse kørebanen 100 meter foran bilen
  • Bilers lys er vinklet nedad for ikke at blænde. Derfor skal personreflekser sidde lavt.
  • En godt placeret godkendt refleks kan ses på 140 meters afstand og reducerer uheldsrisikoen i den mørke tid med 70%

 

Lidt uheldsstatistik for årene 2010-2013 (kilde: Danmarks Statistik)

  • 45-50 tilskadekomne fodgængere og ca. 75-80 tilskadekomne cyklister i Nordjylland pr. år.
  • I de mørke måneder er der ca. 2-3 gange flere ofre end i de lyse måneder

Bøde:
Uden cykellys (inkl. defekt lys): 700 kr. (2-3 gange prisen for gode cykellygter)

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler