torsdag, april 25, 2024

Er du vinterklar, de lokale autoværksteder er klar med gode tilbud

3be436_paakoersel_af_dyr_novemberk_rselNu har november-mørket
sænket sig – pas på i trafikken

Her i november begynder vinteren officielt. Det er langt fra hvert år, at vinteren starter med kulde, frost og sneglatte veje. Til gengæld skal vi hvert år vænne os til det tiltagende mørke.
I de tre vintermåneder oplever de fleste af os, at både turen til og fra arbejde foregår i mørke, og især i omstillingsperioden, hvor vi oplever, ”at det begynder at blive tidligt mørkt” er det værd at være ekstra opmærksom i trafikken.
Udsynet er vigtigt
Mørke, regn, og dårlige viskerblade er en farlig cocktail. Ikke mindst inde i byen, hvor det, trods gadebelysning, kan være svært at få øje på de bløde trafikanter.
”Især her i overgangsperioden det vigtigt, at vi bilister er særligt opmærksomme. De bløde trafikanter er jo udendørs og synes måske ikke, at det er ”rigtigt” mørkt. De har derfor endnu ikke fået fuldt blus på cykellygter eller fået reflekserne sat på tøjet, og så er det faktisk svært at se dem inde fra en bil,” siger Eva Grann, der er produktchef for forsikringer hos OK.
Lys op i mørket
Hendes råd til bilisterne er derfor at sørge for rene ruder, friske viskerblade og fire velfungerende lygter. Til de bløde trafikanter er hendes råd til forebyggelse af uheld ligeså kontant:
”Lygter og reflekser! Undersøgelser viser, at en fodgænger, der er udstyret med en godkendt refleks kan ses fra en bil med nærlys på 140 meters afstand. Uden refleks bliver en fodgænger først synlig, når bilen er 25-30 meter væk, og så er reaktionstiden altså meget kort,” siger Eva Grann.
Der vildt på landet
På vejene i landområder er der en ekstra kategori af ”bløde” trafikanter, som bilisterne skal være opmærksom på. Nemlig dyrene. Tal fra Naturstyrelsen viser, at antallet af påkørsler af hjortevildt er særligt stort i november, så der er god grund til at være særligt opmærksom, når man kører gennem skovstrækninger – ikke mindst tidligt om morgen eller om aftenen. Er man uheldig at ramme et rådyr, går det ikke bare ud over dyret, men kan også give ganske store skader på bilen:
”Hvis der er kaskoforsikring på bilen, dækker den skaderne, men da rådyret ikke har forsikring, kommer man ikke uden om selvrisikoen. Der er jo også risiko for, at man selv kommer til skade, så i sådan en situation er det vigtigt at have ulykkesforsikring eller førerulykkesforsikring,” siger Eva Grann.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler