torsdag, april 25, 2024

Solhverv Privatskole udvider buskørsel og holder åbent hus

solhverv-rgbSolhverv Privatskole i Vebbestrup, der har elever fra 0. – 10. klasse, udvider ved starten af 2016 buskørslen med skolens elever.

Hidtil har skolen haft buskørsel fra Aarestrup via Ravnkilde og Nysum til Solhverv. Fra nytår udvides turene, så Haverslev, Mejlby og True området også dækkes af skolens bus.
Skoleleder Peter Hansen forklarer: Vi har fået mange forespørgsler om at udvide vores buskørsel, så flere elever kunne komme lettere til og fra skole. Vi har derfor, efter grundigt forarbejde, besluttet at købe vores egen bus og uddanne en af vores ansatte til at køre den. Det betyder, at vi kan afhente de elever vi har i Haverslev og Mejlby området, ligesom de elever, vi har i Nørager vil få direkte tilslutning til vores bus i Mejlby både morgen og eftermiddag.”

 
Solhverv Privatskole med 288 elever er vokset en del gennem de sidste par år. Det har selvfølgelig også betydet, at ønsket om at udvide skolebuskørslen er blevet større. Desuden får skolen med købet af bussen bedre mulighed for at komme på ture rundt i nærområdet med eleverne.
Skolen, der er 81 år, får sine elever fra et meget stort område i både Mariagerfjord og Rebild Kommune. Skolen var tidligere kun en skole for de ældste elever, både som kostskole og realskole, men nu er skolen både indskolings- og udskolingsskole.
Solhverv Privatskole holder åbent hus for 6. – 10. klasse. Der er stadig pladser i klasserne på disse årgange, og denne aften vil skolens elever og lærere vise nogle af de mange forskellige ting, der arbejdes med på privatskolen. Der vil være fysikforsøg, engelskundervisning, musik , madkundskab mm og de netop hjemvendte elever fra 8. og 10.kl., vil fortælle om deres skitur til de tyske alper.
Peter Hansen glæder sig til denne aften: ” Det er altid dejligt at få lov til at vise vores skole og vores tilbud frem. Sidste år havde vi mange besøgende til vores åbent hus i november, men vi fik alligevel senere evalueret, at det var bedre at holde Åbent hus i januar, hvor mange elever er i gang med at vælge fremtidig skole. Det har vi selvfølgelig lyttet til, så nu håber jeg, at vi kan samle rigtigt mange elever og forældre siger Peter Hansen, der har sikret sig, at Danmarks håndboldherrer ikke spiller EM- kamp denne aften.
4x200_Solhverv_BUS

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler