tirsdag, december 3, 2024

Koncert med Lasse og Mathilde i Kig-Ind

Lase og Mathilde i alléen 97 kbAftenen starter med spisning
Lasse & Mathilde spænder vidt i dansk musikliv, og den folkekære duo er ganske vist flyttet til Lundeborg, men de henter inspiration fra hele verden.
I snart 38 år som repræsentanter for Fyn – og Danmark har de optrådt for danskere i Norge, Sverige, New Orleans, Damaskus, Spanien, Grækenland, England m.fl.
De har gennem årtier stået for høj kvalitet og har komponeret musik til dansk lyrik af særlig kaliber.
Det var i 1975, at Mathilde Bondo’s første soloplade ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner, udkom. Det blev starten på duoen, på scenen og privat. Lasse og Mathilde har bl.a. skrevet musik til tekster af Poul Henningsen og Piet Hein, og senest arbejder de på en musical i samarbejde med skuespilleren Flemming Jensen.
Når publikum forventningsfulde går til koncert med Lasse og Mathilde, får de ud over violin og guitar to varme stemmer. De får et herligt mix fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster på kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer det hele, løser op med underfundig humor, som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og voldsom hygge.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler