Hvor ender de kommunale anlægskroner?
Jeg hører fra tid til anden, at alle de kommunale anlægsinvesteringer bruges i Støvring. Kigger vi tallene efter, tegner der sig imidlertid et andet billede.
Vi er nu godt og vel halvvejs gennem den nuværende byrådsperiode og kan derfor danne os et overblik over anlægsinvesteringer fra 2014-2017. Jeg skal skynde mig at sige, at tallene for 2016 og 2017 naturligvis er budgettal.
Alt i alt er brugt og budgetteret 392 millioner kr. til anlæg i perioden. Altså gennemsnitlig næsten 100 millioner kr. i hvert af de fire år. Omkring halvdelen af kronerne fordeles på tværs af kommunen og gavner flere steder. Disse penge kan for eksempel være puljer, der er øremærket til asfalt, køb af jord, nedrivning af faldefærdige huse, vedligeholdelse af haller, energirigtig renovering af kommunale bygninger, indkøb af bogbus og meget andet.
198 millioner kr. er imidlertid enten blevet brugt eller vil blive brugt til fysiske anlæg og bygninger i 10 af kommunens byer. Og her er det naturligvis interessant af se, hvordan investeringerne fordeler sig geografisk. Plus en sidste væsentlig detalje, nemlig hvor mange penge der investeres det pågældende sted pr. indbygger.
I fire af de 10 byer har man pr. indbygger fået et større beløb end gennemsnittet (rød linje). De øvrige seks byer ligger under gennemsnittet.
I Terndrup bruger vi penge på renovering af Terndrup Skole og Idrætscenter samt tandklinik. I Nørager går midlerne primært til den nye administrationsbygning. I Haverslev er det den nye materielgård, der boner ud. Og i Bælum er der blandt andet planlagt ny børnehave ved skolen, ligesom der er blevet byggemodnet.
I byerne på den anden side af den røde streg går investeringerne til følgende projekter:
Støvring får blandt andet et nyt bibliotek, ungdomsmiljø, og udstykninger bliver byggemodnet. I Øster Hornum er pengene brugt til Børneunivers, og der er planlagt en cykelsti. Investeringerne i Rørbæk går til den kommunale del af boformen samt en cykelsti. I Skørping bruges penge til køb og renovering af Børnecenter Himmerland, ombygning af den tidligere tandklinik samt den kommunale andel af vejunderføring under jernbanen. I Rebild er der en cykelsti på tegnebrættet. Og endelig er der i Suldrup planlagt investering i idrætsanlæg.
Som det fremgår, er der flere steder, hvor den forholdsmæssige investering er større end befolkningsandelen – og omvendt. Sådan må det naturligvis være, og i andre byrådsperioder vil billedet være et andet.
Hvorfor er geografien så interessant?
Det er ikke kun på landsplan vi taler om udkant og centralisering. Det gør vi også i kommunen. Det er vigtigt, at de politiske beslutninger ikke ensidigt forstærker tendensen til, at folk klumper sig sammen i de største byer. Det er en svær balancegang for os politikere, for når flere ønsker at bygge og bo i et bestemt område, giver det os ikke noget valg. Når behovet er der, skal der naturligvis være byggegrunde til salg. Nytilflyttere – uanset hvor de flytter til – skæpper i kommunekassen og kan være med til at finansiere offentlige investeringer i hele kommunen.
Tallene her viser, at byrådet i denne periode har fordelt investeringerne ud over hele kommunen.
Med venlig hilsen
Leon Sebbelin
Borgmester
Rebild Kommune
