fredag, april 19, 2024

Golf maraton på Volstrup Golf

Ældste og yngste deltager stillede op til fotografering, Eline Ugilt Hansen på 12 år og Hans Mikkelsen på 72 år.
Ældste og yngste deltager stillede op til fotografering, Eline Ugilt Hansen på 12 år og Hans Mikkelsen på 72 år.

Der var spillere i alle aldre – og med vidt forskelligt handicap, da Volstrup Golf Center søndag afholdt den årlige Beierholm Golfmaraton.

Fra Eline på 12 til formand Hans på 72 – og fra Kristian i handicap +0,1 til Hans og Christoffer med handicap 36.
Ens for dem alle var lysten til at tilbringe en søndag på golfbanen. Og ikke bare lidt af søndagen, men HELE dagen med tre runder golf på samme dag.
40 deltagere var klar ude på banen til første gunstart kl. 06.00 – størstedelen var der allerede en time tidligere, så bunden kunne blive lagt med et solidt morgenmåltid før dagens første 18 huller.
Kl. 11 gik starten på runde to – og fem timer senere til runde tre – kun afbrudt af knap en times pause, hvor depoterne blev fyldt op – og hvor de ømme ben og fødder fik en kort pause.
Lidt før klokken 20 var de sidste slag slået. Nogle havde brugt lidt flere end andre, men alle 40 startende havde gennemført de 54 huller og kunne efterfølgende nyde en meget velfortjent aftenbuffet i Volstrup Golf Centers restaurant. Efter middagen var der præmier til de tre bedste i hver række – og til de spillere, der var bedst/mest præcise på de indlagte ”nærmest pinden” og ”længste drive” konkurrencer.
A-rækken, hvor der blev spillet slagspil, blev vundet i suveræn stil af Mikkel Wraae Hansen, der lagde ud med to runder i tre under banens par – brutto vel og mærke. Og samlet sluttede Mikkel 12 under par netto. Det var hele 18 slag bedre end Lene Ugilt Hansen på andenpladsen.
I B-rækken blev der spillet stableford – og her var Kim Thinggaard bedre end sit handicap i alle tre runder – i alt 113 point blev det til – tre flere end Claus Glenvad på andenpladsen.
I C-rækken skal der også justeres lidt på handicappet til vinderen efter søndagens golfmaraton. Med runder i 38, 37 og 40 point vandt Christoffer Kræmer Jensen med tre point ned til Eline Rønne Ugilt Hansen på andenpladsen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler