onsdag, oktober 9, 2024

Nørager Bageri bager videre på deres 30 års jubilæum

Bageriet lukkes ned for udskiftning af ovne

noerager-bageri_helle_og_peter_rask
Helle og Peter Rask foran en af de gamle bageovne der nu bliver skiftet ud.

Peter Rask har i den sidste uges tid moret sig med at fortælle folk at han nu lukker bageriet. Helt uret har han ikke, men lukningen er dog tidsbestemt til kun at vare 4 dage.
Grunden til den korte nedlukning er at Helle og Peter Rask, der er indehavere af Nørager Bageri, i uge 41 vil få installeret 3 nye ovne i bageriet.
Det har længe været et ønske at få nye ovne idet den ældste ovn er 30 år gammel og de to ”nye” er 20 år gamle.
I de sidste 3 år har der været mange reparationer på dem og tiden er nu kommet til at få dem skiftet ud. Bageriet vil lukke i ombygningsdagene som er i uge 41 fra mandag til torsdag.
Fredag vil bageriet hilse velkommen med nogle gode tilbud bagt i de nye ovne.
Peter og Helles ældste søn Henrik, som arbejder i Århus hos Langenæsbageriet vil være behjælpelig med at bage brød, til de udsalg som plejer at få brød.

 

noerager-bageri

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024