torsdag, december 5, 2024

Kristian Lilholt giver koncert i Kig Ind

Land-KIL- 1MBFredag den 27. januar kl. 19.00 vil Kristian Lilholts Trio give publikum i Nørager og omegn en stor musikalsk oplevelse.
Trioen består af Kristian Lilholt, sangerinden Ida Friis Virenfeldt og multi-musikeren Lasse Jørgensen. Desuden har Kristian denne gang inviteret sin søster Tine Lilholt med som gæst.

Jyske Vestkysten skrev for nylig om trioen: ”Hvilken enestående musik – fremragende arrangementer – fortryllende melodier, og mage til bedårende og guddommelig stemme, skal man lede længe efter – man bliver glad”.

Kristian Lilholts musik har en meget sjælden melodisk nerve med et højt kompositorisk niveau.
Et niveau som blev cementeret godt og grundigt, da Kristian Lilholt den 01. september 2016 præsenterede sin dobbelte deluxe 60 års fødselsdags udgivelse med både nye sange og ny instrumentalmusik.

De fleste er jo også godt klar over, at nogle af hans bror, Lars Lilholts, allerstørste hits er komponeret af Kristian: Café Måneskin, Den hvide Dværg, Kong Pukkelryg, Nefertiti, Hvor går vi han, når vi går m.fl. Alle er kendt fra toppen af hitlisterne i 90’erne.

Det tager som regel under et minut, så er men fanget ind i Kristian Lilholts musikalske boble.
Deltagerne i Kig Ind kan glæde sig til en meget stor musikalsk oplevelse.

Aftenen starter med spisning, hvor man kan få plads sammen med venner og bekendte.

Forsalg af billetter på himmerlandsbilletten.dk eller Nørager Bibliotek  tlf. 9988-7720

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler