søndag, oktober 13, 2024

Nyt fra Lokalrådet Generalforsamling 2017

Bagerens have mangler kun legeredskaber, så er projektet afsluttet.
Bagerens have mangler kun legeredskaber, så er projektet afsluttet.

På Lokalrådets seneste møde var den kommende generalforsamling omdrejningspunktet. Som i har kunnet se, havde vi annoncen i Nørager Avis i sidste uge. Sådan starter formand for Lokalrådet, André Ellegaard Jensen.

Generalforsamlingen afholdes den 8. februar i Kig Ind. Vi har en udfordring. Vi mangler folk til Lokalrådet! Så hvis man vil have indflydelse på hvilke projekter/ideer i lokalområdet, som skal støttes, så er det nu man har chancen for det som medlem af Lokalrådet. Der er allerede penge i Lokalrådet – som vi får via kommunens Byzonepulje. Vi skal således “kun” tænke på hvem der skal støttes med midler fra Lokalrådet. Mød op og gør din indflydelse gældende!
Derudover drøftede vi det videre arbejde med projektet i Nørager Anlæg – hvor mødet med kommunen skal holdes her i løbet af januar måned. Bagerens Have er, som nævnt tidligere, i slutfasen, der mangler kun legeredskaber. Vi påtænker at der skal holdes en form for indvielse (naturligvis i samarbejde med Brugsforeningen) når Bagerens Have er endelig færdig. Mere om dette senere.
Andre Ellegaard Jensen afslutter: Vi glæder os over at kunne bidrage til vores lokalområdes udvikling – hvis du vil være med – så mød op på vores generalforsamling den 8. februar og bliv en del af Lokalrådet. Vel mødt!

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024