torsdag, april 25, 2024

Kreative elever laver ny altertavle

Sortebakkeskolens 4.b, lærer Tove Brødsgaard og Sognepræst Rikke Visby Wickberg, Durup kirke, indledte i efteråret et fantastisk samarbejde, der gik ud på at male en ny altertavle til Durup Sogn.
Eleverne arbejdede med religiøse symboler, hvor Rikke kom på skolen og fortalte om en mængde af disse symboler. Det blev indgangen til at børnene skulle tegne et billede, ud fra de symboler de selv syntes var interessante. Samtidig aftalte vi med Rikke, at vi skulle lave et stort billede, der skulle bruges som altertavle i en periode i Durup kirke og sættes op foran den nuværende.
Eleverne tegnede skitser i massevis. Nogle tænkte hele Noas ark ind, det blev dog for stort et projekt. Andre fisk, hjerter, kors og kirker.
Derefter forstørrede de tegningerne op på MDF plader, og begyndte maleriet.
Spørgsmålene var mange under arbejdet. Hvordan får jeg tegnet de hænder eller hvordan kan jeg lave den krans.
Klar til male, men hvad skal jeg starte med? Hvordan får jeg lige lavet den farve jeg ønsker?
Der blev blandet og afprøvet. Time efter time blev der malet. To-tre lag maling før alt var som det skulle være.
Skitsen til den store blev lavet, og mens elevernes eget maleri tørrede, kunne de hjælpe
med at male den store, hvori kirkeårets farver er tænkt ind.

Hvad den forestiller… det kan tolkes på flere måder. Engel, Guds lys, Jesus, ja det er op til den enkelte. Men et er sikkert figurerne i bunden symboliserer børn, “Lad de små børn komme til mig” og eleverne har malet hver deres. Tæt på afleveringen blev Rikke inviteret til at se, hvilket resultat der var kommet ud af arbejdet, og hun var glad. Rikke var så glad at hun besluttede at altertavle og billeder skal på vandring efter at have stået i Durup ca 1 md, skal de videre til Kgs. Thisted og St. Binderup kirke, før eleverne får deres billeder med hjem. Den store overgives til kirken, som ejendom.
Indvielse af altertavle og billedudstilling foregik søndag den 15. Februar, hvor der var International Gudstjeneste i anledning af Danmissions Nørager 100 års jubilæum.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler