torsdag, juni 13, 2024

Søndagens tekst uge 16

På søndag den 23. april er det 1. søndag efter påske og evangeliet er fra Johannes kap. 21 vers 15 til 19

Apostlen Peter havde skærtorsdag tre gange benægtet, at han kendte Jesus. Alle tre gange var omkring kulilden på tempelpladsen, hvor han varmede sig sammen med tjenestefolkene ved templet. Det var bitre minder om hjertets svigt og svaghed.
Nu sad han igen sammen med Jesus omkring en anden kulild ved bredden af Genezareth sø. Det var, som de nu sad omkring kulilden på stranden, hvor duften bredte sig og røgen steg lige op, at Peter følte sig næsten som kaldet igen. Under maden havde alting været så godt og så glemt, men da var det, at Jesus så op og så hen på Peter og sagde: ”Simon Johannes`søn elsker du mig mere end de andre! Der blev så stille, at man kunne høre asken synke sammen i bålet. Mere end de andre! Den sved! Det havde han jo sagt én gang, men han vover ikke at sige det én gang til, så han famler med svaret og mumler:” Herre du véd, at jeg har dig kær”.
I den smertefulde, men lægende gentagelse af Peters skærtorsdagsmareridt med modsat fortegn indsættes Peter som hyrde med Jesu egne ord til ham:” Vær hyrde for mine får!” – ”Vogt mine lam!”. Læg mærke til, at Jesus kalder Peter ved hans slægtsnavn ” Simon Johannes´ søn” ikke ved hans æresnavn Peter, og det var kærlig gjort en ”Peter” en klippe, havde han ikke været, og det blev han da heller ikke mindet om, for Jesus sagde Simon – Johannes` søn.
Det var ikke Peters fald og fejl, som Jesus nu greb om, men det var ham selv hans liv Simon Johannes´ søn! Det var ikke et løfte, et fornyet løfte, som Jesus ville aftvinge Peter somom dette møde var at genindsætte ham i embedet, nej, det var for at minde ham om fællesskabet med sig.

Svend Schultz-Hansen

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler