lørdag, april 20, 2024

Tragisk trafikuheld på Bredgade i Nørager

Ulykken skete i torsdags d. 10. august omkring 15.00 i krydset mellem hovedgaden i Nørager, Bredgade, og erhvervsområdet Holmsvej.

Nordjyllands Politi oplyser, at en 73 årig mand fra Hadsund omkom ved ulykken hvor han frontalt kørte sammen med en stor New Holland traktor på Bredgade i Nørager.
Ifølge indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab i Rebild, Caspar Weisberg, synes bilen at være drejet rundt i sammenstødet og er blevet ramt yderligere af traktoren i førersiden. Derved blev føreren fastklemt, og Nordjyllands Beredskab måtte med kæder trække bilen fra hinanden for at få manden ud.
Ambulance og beredskab fik assistance fra en paramediciner og en ambulancehelikopter, men mandens liv stod desværre ikke til at redde.
Traktorføreren er en 36-årig mand fra Løgstør. Han er fysisk sluppet fra ulykken uden skrammer. En bilinspektør var straks på stedet og foretog opmålinger for at vurdere omstændighederne ved ulykken.
Ifølge vagtchef Michael Elkjær har man fået fastslået, at der ikke var spiritus indblandet. Men man er ikke blevet meget klogere på omstændighederne ved ulykken, herunder hvilket af køretøjerne der kom over i den forkerte side.
Bredgade var spærret i ca. 2 timer i forbindelse med ulykken og efterlod lange bilkøer på begge sider af Nørager .

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=P-YJjZrrbJY[/embedyt]

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler