lørdag, april 27, 2024

Emneuge og skolefest på Sortebakkeskolen

Traditionen tro er uge 41 emneuge på Sortebakkeskolen. Årets emne har været ”Internationalisering”, hvor eleverne har beskæftiget sig med forskellige lande; deres traditioner, flag, byer, seværdigheder, danse, mad og meget andet.Klasserne har hele ugen været sat sammen med deres klassevenner f.eks. 1.A med 6.A, 2.B med 7.B, 3.A med 8.A osv. og eleverne har derfor fået knyttet bånd til hinanden og lært hinanden rigtig godt at kende. Der er ingen tvivl om, at disse gode relationer vil blive brugt i et fremtidigt samarbejde mellem klasserne.
Der er danset linedance og spillet amerikansk fodbold, lavet torske-ret fra Norge, lavet schultüten og danset Geestländer Quadrille fra Tyskland, malet tinga-tinga malerier som i Tanzania, bagt rugbrød og honningkager fra DK, spist melorme, drukket english afternoon tea, lavet henna tatoos og kurve fra Bangladesh og meget, meget mere.
Torsdag aften blev emneugen afsluttet med en stor skolefest, hvor klasserne havde lavet en bod med aktiviteter der passede til deres land, og der var hyret en dj, der spillede op til dans.
Det var en rigtig hyggelig aften med fantastisk opbakning fra ca. 1000 elever og forældre, som hyggede og morede sig sammen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler