tirsdag, december 3, 2024

Før og nu i Nørager

Husker du det? Sådan så Bredgade ud engang. Nu er bl.a. elværket og den tidligere købmandsbutik (Helga) væk, og Bredgade er forsynet med cykelsti. Sådan har mange ting ændret sig på relativt få år. Det kan du få et indtryk af ved at studere arkivets billeder og andre arkivalier.

”Før og nu – ting, der har forandret sig i min tid” er temaet for Arkivernes dag 2017, der hvert år markeres over hele landet i november måned.

Det gælder også i Nørager, hvor det lokale arkiv markerer dagen lørdag den 4. november ved at holde åbent hele dagen samtidig med ”Kunst- og Hobbymarkedet” i Kig Ind (se annoncen).
Meget har forandret sig i tidens løb. Hvordan forholdene tidligere har været i vort lokalområde vil de besøgende kunne få et levende indtryk af ved at studere de mange materialer, som Arkivet har lagt frem, eller man kan dykke yderligere ned i Arkivets mange arkivalier med faglig støtte fra Arkivets frivillige medarbejdere.
For Lokalhistorisk Arkiv for Nørager og Omegn er det efterhånden blevet en tradition, at man markerer dagen den samme lørdag, som det store kunst- og hobbymarked finder sted. Her er mange mennesker alligevel på besøg i Kig Ind, og så er det naturligt, at man samtidig aflægger besøg i det lokalhistoriske arkiv.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler