Søndag den 5. november er Alle Helgens søndag og dagens evangelium står i Matthæus-evange¬liet 5,1-12.
På Alle Helgens søndag kan vore tanker gå i flere forskellige retninger. Nogle af os ser tilbage og tænker på og mindes de mennesker, der engang var iblandt os og som vi holdt af. Eller vi tænker tilbage på mennesker, der på en særlig måde har gjort rigtig meget godt for andre menneskers liv og tro. Eller vi kan se fremad mod fremtiden, som vi ikke kender – og hvor nogle af os måske gruer for en fremtid uden den, vi holdt mest af.
Vi kan også se fremad og opad mod Guds rigets komme. Det er det, som læsningerne fra Bibelen ved gudstjenesten på søndag på en særlig måde lægger op til. Vi bliver opfordret til ikke kun at se bagud eller kun tænke på dagen i dag med dens glæder og sorger men også til at se fremad og opad – til Gud som vor himmelske Far og hente trøst og styrke og håb fra ham.
Vore kirker her i Himmerland ligger omgivet af kirkegårde, som et livets og håbets hus midt i dødens verden. Et livets og håbets hus, hvor vi må komme med vore børn og lægge dem i Guds hånd ved dåben. Og et livets og håbets hus, hvor to mennesker der elsker hinanden, må bede Gud være med i deres fælles liv og fremtid. Men kirken er også et livets og håbets sted for os, når vi kommer med vore døde og tager afsked med dem under forkyndelsen af Guds nåde og trøst og velsignelse.
Alle Helgens søndag er en af de søndage i året, der stærkest maler os det kristne håb for øje. Håbet om en glædelig opstandelse og et evigt liv. Og al tale om evigt liv bygger på troen på, at Jesus er opstået fra de døde, efter at han gav sit liv på korset i kærlighed til os mennesker. Og ved både dåb og begravelse lyder det på denne måde med et citat fra Det nye Testamente: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”
Herluf Christensen
