Onsdag i sidste uge fik Sortebakkeskolen besøg af Oxfam IBIS’ JuleKaravane. Den inviterede eleverne helt tæt på hverdagen, som den ser ud for et barn i Burkina Faso i Vestafrika.
Ved middagstid er biblioteket på Sortebakkeskolen ved at blive fyldt. Bordene er ryddet til side, gardiner er rullet for de store vinduer, og projektoren er tændt. Børn fra 3.a og 3.b og specialklasserne finder plads på gulvet og ser spændt på to unge mænd, hvis grønne T-shirts afslører, at de nok har noget med dagens arrangement at gøre.
Anders Fjordvald Christensen og Emil Mandrup de Reybekill har sammen med resten af Oxfam IBIS’ JuleKaravane netop været i Burkina Faso og rejser nu rundt til danske skoler for at fortælle om deres oplevelser. JuleKaravanen er en del af Børnenes U-landskalender, der i år omhandler Burkina Faso, hvor mange børn arbejder i guldminer i stedet for at gå i skole. Det er nogle af disse børn, Anders og Emil netop har besøgt i Burkina Faso, og med sig hjem har de taget store oplevelser og spændende fortællinger, som de deler med eleverne sammen med lege, videoer, trommerytmer, dufte, danse og meget andet.
Da oplægget går i gang kan man se, at børnene fra Sortebakkeskolen har arbejdet med emnet og har gjort sig mange tanker om livet i Burkina Faso.
”Den sjippeleg, lela, de laver med børnene i videoen, den har vi allerede lært og leger i frikvartererne,” siger Marie Kjær Nørgaard.
Men der er også mange ting, de gerne vil høre mere om og forstå bedre, så der er stadig hænder i vejret, da spørgerunderne må rundes af. Kaya Flink Christensen er eksempelvis meget optaget af, hvordan børnene bor i Burkina Faso.
Efter oplægget er der heldigvis mulighed for at snakke videre og stille flere spørgsmål, samtidig med, at man kan få lov at prøve nogle af tingene selv. Med sig har JuleKaravanen nemlig en bazar, der udvider den sanselige rejse til Burkina Faso. Det er små boder med alskens ting, som børnene kan røre ved, lugte til, instrumenter man kan spille på, klæder at svøbe sig i eller baljer, man forsøgsvis kan bære på hovedet.
“Det er fedt, at de har taget ting med, som man kunne lugte til. Men noget af det lugter virkelig hæsligt,” beretter Jenny Fruergaard-Roed med blik på nogle sorte små kugler af fermenterede frø, der fungerer som en slags bullion til suppe.
