MANGE TAK for de 1038 personlige stemmer og 4660 stemmer til Venstre. Jeg er pavestolt over resultatet!
Jeg ærgrer mig naturligvis over, at 13 medlemmer af det nye byråd ikke så meget som inviterede os indenfor i bare ét minut på valgnatten for at drøfte en bredere konstituering. Døren blev lukket med 13 mandater bag, og den blev ikke åbnet for Venstre før aftalen var underskrevet.
Venstre blev byrådets absolut største parti med mange gode nye kræfter på holdet. Hvis man vil være en visionær og samarbejdende borgmester, må man sikre sig at få udnyttelse af flest mulige kapaciteter af det nye byråd. Det skaber UTVIVLSOMT de bedste resultater for Rebild Kommune, men det opnår man ikke ved at isolere 12 medlemmer af det nye byråd fra begyndelsen af.
Det bliver selvfølgelig hverdag igen, og Venstre skal med vores otte mandater nok søge al den indflydelse, vi kan få de kommende fire år. Vi må ligge den dårlige start bag os, og jeg og Venstre vil forsøge at være dem, der kan og VIL samarbejde på kryds og tværs med alle i det nye byråd.
Jeg er sikker på, at vælgerne nok skal huske denne konstituering om fire år, og så må vi håbe, at alle til den tid vil forsøge at byde ind med et SERIØST SAMARBEJDE. Det gælder ikke om at blive borgmester for titlens skyld – det gælder om at blive borgmester for Rebild Kommunes skyld.
Jeppe Ugilt Hansen
Byrådsmedlem Venstre