mandag, maj 6, 2024

Masser af nyheder til Model- og hobbymesse i Aars

Traditionen tro afholder Messecenter Vesthimmerland i samarbejde med Thomas Dahl Petersen og Sonny L. Nielsen Model- og hobbymesse.

Det er 5. gang vi arrangerer messen og i år er der flere nyheder på programmet.
Det bliver muligt at prøve fjernstyrede biler på en off-road bane i den ene af vores messehaller.
Vi får besøg af droner, der laver opvisning og viser deres færdigheder i en af hallerne.
Der bliver opstillet flere store landskaber i scala 1:87, der kommer til at tage sig virkelig flot ud, og så får vi også lejlighed til at se eller gense vores damplokomotiv, der kommer til at køre på en togbane.
Vi får i år besøg af udstillere både fra Tyskland og Holland og vores store vandbassin bliver naturligvis også en vigtig del af messen. Her vil der sejle modelbåde og forskellige skibe rundt og skabe liv på messen.
Er du til Star Wars, Master of the Universe eller Action Force, så er der også rig mulighed for forhøjelser. Vi får i år bygget en stor stand op med masser af vintage figurer og effekter indenfor disse genrer, fortæller medarrangørerne Thomas Dahl Petersen og Sonny L. Nielsen.
Lørdag vil en af vores udstillere Martin Hansen afprøve motoren på en Krill Velox 33%, der er en modelflyver af de helt store. Der bliver både larm og røg til den store guldmedalje.
Sidste år have vi 3.750 gæster igennem tælleapparaterne, vi håber naturligvis at komme op på samme niveau i år – og måske kan vi i år med de mange nyheder in mente nå op omkring 4.000 gæster, slutter Brian Otte, direktør for Messecenter Vesthimmerland.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler