onsdag, oktober 9, 2024

John Mogensen sætter fut i Seniorbiografen

Meget stor interesse for at se filmen om den populære sanger

Meget tyder på, at den nye film om den populære sanger John Mogensen vil sætte fut i salget af biografbilletter. I Seniorbiografen i Skørping har man således allerede måttet lave to ekstra forestillinger, og flere er på vej, mener Erling Junker Holst.
Seniorbiografen viser ”Så længe jeg lever” torsdag den 8. marts. Der er så godt som udsolgt til Danmarkspremieren om formiddagen, og der er også allerede solgt mange billetter til den ekstra forestilling om eftermiddagen. Der er derfor arrangeret endnu en ekstra forestilling onsdag den 14. marts.
Erling Junker Holst fortæller, at foreløbig tre pensionistforeninger og seniorklubber har meldt deres ankomst.
-Er der foreninger og klubber, som ønsker at lave en biograftur, hører vi gerne fra dem, siger han.
Kinorevuens direktør Flemming Jensen har set ”Så længe jeg lever” på en filmfestival, og han er meget begejstret.
Rasmus Bjerg har hovedrollen som John Mogensen, og Helle Fagralid spiller hans kone Ruth.
I andre roller ses David Dencik og Peter Mygind.
I følge instruktøren Ole Bornedal er der tale om en film, som er ”enormt rørende og bevægende, og som ikke kun handler om John Mogensen, men os allesammen”.
John Mogensen var kun 48 år, da han faldt død om på et værtshus.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024