fredag, marts 29, 2024

Hver fjerde husstand i Rebild-området har Danmarks bedste internet

Traditionen tro har Loyalty Group igen i år kåret den bedste danske internetudbyder og for syvende år i træk er det Eniigs fiberløsning Waoo, der løber med titlen.

Dermed har omkring hver fjerde husstand i Rebild-området Danmarks bedste internet.
Internettet er i dag blevet en uundværlig del af hverdagen, og flere og flere danskere vægter en hurtig og stabil internetforbindelse højt. Nu er den bedste af sin slags blevet kåret i Danmark, og vinderen kan nu bryste sig af den eftertragtede titel for syvende år i træk.
Vinderen er den danske internetudbyder, Waoo, der i Rebild-området leveres af det lokale energiselskab, Eniig.
– Vi er naturligvis meget glade for og stolte af kåringen – både på vores egne og ikke mindst Waoos vegne. Titlen vidner jo om, at vi leverer et rigtig godt produkt og at vores kunder er tilfredse og har lyst til at forblive hos os i mange år, fortæller Lars Kofoed Sørensen, der er salgs- og marketingchef i Eniig Fiber.
Det er det uafhængige konsulenthus Loyalty Group, der står bag den årlige undersøgelse, hvor omkring 3.600 internetkunder er blevet bedt om at vurdere deres internetudbyder på 15 forskellige parametre såsom kvalitet, stabilitet og image. Udbyderen med den bedste overordnede loyalitet kåres som landets bedste, og her markerede Waoo sig endnu en gang som danskernes foretrukne.
Loyalty Groups undersøgelse er blevet gennemført hvert år siden 2012, og indtil videre har Waoo ikke ladet førstepladsen vige. Dermed leverer Eniig i dag Danmarks bedste internet til cirka hver fjerde husstand i Rebild-området.
Selvom kåringen falder for syvende år i træk, er æren mindst ligeså stor som de forrige år – hvis ikke større. Og der er ingen tvivl om, at vi i samarbejde med Waoo vil gøre vores absolut bedste for også fremadrettet at fastholde det høje niveau, som vores kunder forventer af os, slår Lars Kofoed Sørensen afslutningsvist fast.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler