Nørager Pensionistforening har været på den årlige løvspringstur, som denne gang gik til Søhøjlandet.
I Skanderborg fik vi en lokal guide ombord, og han viste Skanderborgegnen frem på bedste vis, hvor de absolutte ”højdepunkter” var besøg på Ejerbavnehøj og Himmelbjerget.
Middagen blev indtaget i restauranten på Vestermølle i Skanderborg. Det er et Kultur-, Aktivitets-og Formidlingscenter, som er indrettet i gamle bygninger, der blev istandsat omkring 2010-12 for cirka 35 millioner kroner og titusinder af frivillige arbejdstimer. Bygningerne har oprindelig været brugt som vandmølle, og den funktion kan stadig ses i drift, og der kan i butikken bl.a. købes mel, som er fremstillet i mølleriet.