Søndagens tekst uge 20

En salme om sol og Helligånd
Den vel nok mest kendte og elskede af alle pinsesalmer er Grundtvigs ”I al sin glans nu stråler solen”. Den fortæller os, at der eksisterer en dyb og forunderlig sammenhæng mellem pinsens budskab om Helligåndens komme og så den måde, hvorpå solen skinner i disse forårstider og får naturen til at blomstre.
Grundtvig har skrevet så mange fantastiske pinsesalmer, at man uvægerligt kommer til at lade ham fylde det hele. Og det er der ikke noget galt i, for ingen er endnu sluppet godt fra at forsøge at hamle op med Grundtvig eller at efterligne ham.
Men det betyder ikke, at der ikke kan skrives gode pinsesalmer efter Grundtvig. Og heller ikke, at der ikke er behov for det, for det er der. Ikke mindst fortjener den forunderlige sammenhæng mellem pinsens budskab om Helligåndens komme og naturens blomstring at få flere ord med på vejen.
Salmedigteren K.L. Aastrup (1899-1980) har lavet en gendigtning af en svensk salme om netop denne sammenhæng, som fortjener at komme frem i lyset. Både fordi den på en klar måde udtrykker sammenhængen mellem sommer og pinse, og fordi den kæder dette sammen med Pinsedags gammeltestamentlige læsning fra Jeremias’ bog om Guds lov, der skrives i vores hjerter. Salmen kan synges på en af de to fortrinlige melodier til ”Nu blomstertiden kommer”. Dens første tre vers, som fortjener at komme med i en ny salmebog, lyder sådan her:
Som sol om våren bryder
sig frem ved glans af sky
og al naturen fryder
med blad og blomst påny,
så i Guds rige Ånden
går frem med vårens bud:
nu handler almagtshånden,
nu skaber livets Gud.
Hvad intet øje hørte,
og øjet aldrig så,
det dog vort hjerte rørte,
da Ånden banked på.
Fra dybet åbenbares,
fra Himlen stiger ned
og for de små forklares
Guds skjulte herlighed.
Du høje kraft, jeg længes
til dig at give mig;
min sjæl af tørst nu trænges,
af hunger efter dig.
Så lad din virkning kendes:
din lov i hjertet skriv,
at blidt din dom må vendes
fra død til evigt liv.
Glædelig pinse! Kristoffer Garne