Refleksioner over søndagens tekst
” Jesu bjergprædiken”
Jesu bjergprædiken er en af de stærke tekster i Ny Testamente, og den er blevet brugt i så umådeligt mange sammenhænge..
På mange måder stritter den imod alt, hvad vi i det daglige går og anser for ret og rimeligt. For det er jo, hvad vi helt vil, at alt går ret og rimeligt til…der skal altså være rimelighed i tingene.
Og det er, som om det er så svært at se rimeligheden i nogle af Jesu ord i bjergprædikenen, og det er måske, fordi det sommetider sker, at der ingen rimelighed er at finde nogen steder.
Der står i bjergprædikenen de velkendte ord: Hvis nogen slår dig på højre kind, så vend også den venstre til.
Selv siger vi jo ofte, at man ikke skal være tossegod og finde sig i hvad som helst, som man bydes.
Men jeg har et billede for mig fra Niels Arden Oplevs stærke film: Drømmen. En film, som har rod i hans egne oplevelser i barndommen.
I en scene går skoleinspektøren Lindum Svendsen prøver at knægte drengen Frits ved at give ham lussinger. Hver gang Frits har fået en lussing, forsvinder Frits ud af billedet, for sekunder efter at dukke op igen i trods til en ny lussing, som atter får ham til at forsvinde….jeg mindes ikke, hvor mange lussinger han får, men han dukker op hver gang, og til sidst krakelerer ondskaben og skoleinspektøren må opgive.
Et billede på, at ondskaben går i opløsning, når den ikke kan knægte sit offer fuldstændig.
Frits vendte ikke den anden kind til, men havde han gjort det, så ville det have haft den samme virkning: Den, som slår med højre hånds baghånd, må slå sit offer foran sig på højre kind, men vender offeret sin venstre kind til, da virker højre hånds baghånd ikke længere.
Måske er det rigtigt, at ondt nogle gange skal fordrives med ondt, men ondskaben
kan heller ikke klare godheden, så sommetider skal man elske noget ihjel, for at sige
det på den måde.
God søndag, og tag nu teksten til jer på jeres egen måde, for den er lige så god som
min.
Holger Lyngberg