Søndagens tekst uge 25

  1. søndag efter trinitatis

Af sognepræst Laura Håkansson, Skørping-Fræer pastorat

Ingen er jo fuldkommen! Det er med god grund en fast vending i de fleste menneskers ordforråd. Fra omkring konfirmationsalderen er de færreste i tvivl om, at alle mennesker indimellem fejler, og at alle har prøvet at svigte, når det virkelig galt. Livet igennem er den fortræd, vi volder os selv og andre en erfaring, der maner os til ydmyghed, tålmodighed og medfølelse med andre, når de fejler eller svigter.

Det er ikke altid nogen særlig rar vej at gå på, for så skal man forsone sig med forbryderens eller skyldneres brøde ved at vide i sit hjerte, at man også selv har brug for tilgivelse og kender til at såre eller endda forbryde sig mod andre.

”Elsk mig, når jeg fortjener det mindst. Da behøver jeg det mest”, lyder et gammelt ordsprog. Hvis vi kunne lægge vort liv i andres hænder med dén sårbarhed og selv gribe fat i vort medmenneske med dén kærlighed, netop når de ikke fortjener os, så så vores liv og samfund meget anderledes ud.

Vi kan gå et stykke ad vejen, når den vi skal tilgive fortryder sine handlinger, lider under sine handlinger eller undskylder overfor os. Men hvordan skal vi elske dén, der i sandhed ikke fortjener vor kærlighed? Hvor mange gange skal man tilgive en utro ægtefælde? Hvordan kan man egentlig vise en alkoholiseret forælder kærlighed? Skal den unge kvinde finde kærlighed i sit hjerte til de mænd, der slog hendes verden i stykker på skift? Skal en far elske den imam, der gjorde hans søn til terrorist? Skal en mor elske den pædagog, der krænkede hendes barn?

På søndag beder Jesus os elske vore fjender og være fuldkomne, som var himmelske fader er det.

Men hvad er det egentlig, han beder os om? Indimellem forstår man godt, at folk blev så rasende provokerede, forargede og trætte af ham, at han endte sit liv korsfæstet blandt forbrydere.

Det er en ufattelig kærlighed, der skal til for at elske mennesket mest, når de fortjener det mindst. Meget større end noget menneske kan vise. Der er vist kun håb for verden, fordi vi hver især kan gå i kirke på søndag og høre, at Gud selv af samme grund blev menneske i Jesus fra Nazareth for at ethvert menneske, der har gjort noget utilgiveligt og for at ethvert menneske, der bærer på noget, de ikke kan tilgive i ham kan møde sandheden om deres liv og kærligheden på trods.

God tur i kirke på søndag! Men pas på, – dit liv kan forandre sig derved for altid.

 

DEL