En af sommerens store nyheder var tørken og de store skovbrande i Sverige.
Det var derfor tre spændte spejdere, der fra Det Danske Spejderkorps i Støvring i sommerferien tog på spejderlejr i Sjöröd i Skåne. Det blev en spejderlejr præget af tørke, varme og mangel på vand.
I ugen op til starten af spejderlejren blev modtaget en række beskeder om de udfordringer som lejren havde. Der måtte eksempelvis ikke være nogen form for åben ild, varm mad skulle fremstilles i storkøkken, drikkevandet var det lidt knapt med, bad og vask skulle ske i en nærliggende sø.
De tre spejdere fra Det Danske Spejderkorps – en leder og to klanspejdere – havde dog besluttet sig for at tage udfordringen, som den kom. De var taget til spejderlejren for om muligt at få ny inspiration til spejderarbejdet i Støvring.
I de næste dage blev studeret en masse forskellige aktiviteter for de forskellige aldersgrupper på lejren. En del aktiviteter var i forhold til den nærliggende sø, hvor der blandt andet skulle transporteres en trillebør med vand op via en bakke i skoven, ligesom spejdere også flyttede vand ved at gå med et krus tapet fast på en cykelhjelm. Der blev også set på flere nye fælleslege, og spil som er velegnede til en spejderlejr.
Der var masser af aktivitet blandt de godt 2500 spejdere på lejren, så der blev noteret en del ideer til senere brug. Det var dog ikke kun spejderne fra Støvring, der fik inspiration, således var sådan noget som knytning af armbånd noget nyt for en del svenske spejdere. Her var spejderne fra Støvring så dem, der gav viden og inspiration fra sig.
Dagligdagen på lejren var sammen med en svenske spejdergruppe fra Tommarps (Skåne). Selv om man er fra to forskellige lande, sprogligt ikke forstår hinanden 100 % og ikke er vant til at arbejde sammen, så finder man hurtigt ind i rutiner omkring lejraktiviteter og bespisning.
Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen sammenfatter lejren ”Vi har haft en fantastisk lejr. Der har naturligt været nogle begrænsninger i forhold til bål og til vand, men det er blevet klaret i fællesskab, som man som spejder plejer at gøre”. I forhold til det at deltage i en lejr i et andet land kunne Birgitte Wilsted Simonsen fortælle ”De svenske spejdere har været meget imødekommende, og de har virkelig ønsket, at vi som gæster skulle have en god lejr. Nye venskaber er knyttet, så mon ikke vores spejdere kommer til at besøge hinanden en anden gang”.