Betydningsfulde ord, der aldrig skal forsvinde
2. søndag i advent er evangeliet fra Lukas kapitel 21, vers 25-36.
”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå”, lyder det markant her blandt flere store ord af Jesus.
At himmel og jord skal forgå, tror jeg ikke er så vanskeligt at forestille sig for os. For hvem af os har ikke hørt om CO2, drivhusgasser og al den forurening, vi mennesker er årsag til.
Den menneskeskabte forurening vil medføre katastrofale konsekvenser for vandstanden og klimaet i verden de kommende hundrede år. Det kan nok ryste et menneske her og der.
Ligesom atombombens voldsomme ødelæggende muligheder er urovækkende. Fordi vi mennesker med atomare våben selv kan ødelægge jorden, og det er historisk nyt, at vi selv kan gøre det. Førhen var jordens ødelæggelse kun noget store kræfter uden for mennesket kunne gøre, det var gudernes gebet, en sag, der tilhørte Gud.
Og tilmed Jesus sagde det: Himmel og jord skal forgå. Skal ophøre med at eksisterer.
Og på en måde er det ret provokerende, især for os i dag i vores tid. Ikke så meget fordi Jesus siger at himmel og jord skal forgå, hvorfor man fejlagtigt kunne få den tanke, at det så er lige meget, hvordan vi behandler vores verden, jord og himmel.
Det er heller ikke så meget provokerende at himmel og jord skal forgå, tænker jeg, fordi Jesus kan lyde pessimistisk sådan at forudsige jordens undergang, eller sådan at forudsige, at mennesker skal undre sig over dette og blive bange for, hvordan havene opfører sig, og bange for rystende naturfænomener.
For sådan vil det komme til at gå før Menneskesønnen, Jesus, skal komme igen.
Nej, det virkeligt provokerende og udfordrende for os er, at Jesus siger: menneske, hvem du end er, der er noget som er vigtigere og mere holdbart end langtidsholdbar mælk, mere holdbart end himmel og jord: mine ord. Altså Guds kræfter, Guds verden holder bedre og stærkere end himmel og jord. De er mere betydningsfulde end destruktive kræfter, der ødelægger livet som CO2, atomare våben, som vi mennesker har sat i sving. Det må vi tro.
Det er udfordrende og provokerende, at Jesus, der aldrig selv skrev en bog, var uddannet tømrer, aldrig blev interviewet på tv eller radio, tillægger sine ord så stor betydning som ’mine ord skal aldrig forgå’. Og Jesu efterfølgere gjorde med livet som indsats deres til, at Jesu ord skulle bevares. Ikke bare ordene, men ordene skulle leve mellem mennesker og i os.
Og Jesu ord skal da aldrig forgå, derfor fejrer vi gudstjeneste, søndag efter søndag. Derfor hører vi hans ord i nutid under en gudstjeneste fx ved nadveren, når der siges om brød og vin, at ’det er mit legeme’ og ’det er mit blod’. Derfor hører vi Jesus ord som evangeliet, og som præsten skal prædike over.
Nu kunne der jo være en som tænkte, Ja, ja, det er godt med dig, præst, Jesus ord skal aldrig forgå – og hvad så, hvad har det med mit liv at gøre?
Gå da gerne i kirke på søndag og hør mere, og eller læs søndagens tekster.
Helge Maagaard
Kst. sognepræst i Sønderup-Suldrup pastorat
